Om Det Bedste Brød

Bag ”Det Bedste Brød ” står jeg, Eva Valentin, der siden mine helt unge år har elsket at stå i køkkenet og bage brød, boller, pizza og ja, alt, hvad der kan bages og spises :-)


Jeg har i alle årene jaget den perfekte opskrift, det perfekte brød, bolle og pizza. Jeg har i min søgen herefter googlet en helt del og hertil ekspementeret med forskellige opskrifter til stor irritation for min mand, der helst så, at jeg bare brugte den samme opskrift hver gang. For hvorfor ikke bare finde den gode og nogenlunde opskrift og holde sig til den (spørger han)? Jeg vil dog gerne finde DET BEDSTE af det bedste, og der fra kom da også idéen til min virksomhed og webshop: Det Bedste Brød. For tænk, hvis man kunne samle alt dét, det kræver for at bage det bedste brød (og kage) hjemme i ens eget køkken ét sted? Uden at skulle google sig i alle mulige retninger, men bare slå op og finde det hele det samme sted- afprøvet og godkendt? Dét er min mission med denne shop. Og selv om at jeg langt fra er i mål med alle de produkter, jeg gerne vil forhandle – så skal jeg jo starte et sted, ikke?

 

Så hér er jeg med min webshop, som jeg håber, at du vil benytte dig af, når du frem over skal købe bagestål, bageenzymer, bageudstyr, mangler en lille gave eller andet. 

 

Prøv f.eks. bageenzymerne fra Optimax, som jeg synes, virkelig gør noget godt for brødet. Brødet hæver mere, får en luftigere krumme og holder sig frisk og lækkert længere – ligesom bagerens brød, som man altid har undret sig over, kan ligge dér på en hylde en hel dag, uindpakket og alligevel super friskt, når man sætter tænderne i det... Eller pizzaenzymerne og den italienske mel, som er fantasktisk til pizza, så selv de mest skeptiske venner bliver imponeret. For ikke at tale om bagestål, som virkelig har taget de danske hjemmebagere med storm, inkl. mig selv. Det kan altså bare noget dét med at bage på stål, om end det er boller, flutes, pitabrød eller pizza! Du burde prøve det. :-) Jeg elsker mit bagestål!

 

Er du blevet en anelse nysgerrig? Det håber jeg - så se gerne nærmere under mine produkter og beskrivelser i shoppen. Jeg vil løbende lægge mine yndlingsopskrifter op (og ja, de er afprøvet flere gange) :) Der vil også komme videoer med diverse fif til brug af dit bagestål, tips til bagning af det bedste brød, den bedste pizza osv., som jeg ofte bager på vores bagestål, som produceres hos en dansk fødevaregodkendt virksomhed. Du vil selvfølgelig altid kunne bage opskrifterne på en almindelig bageplade eller pizzasten, hvis du ikke har et bagestål.

Følg gerne med her på siden eller i min Facebook gruppe: Det Bedste Brød og Det Bedste Brød- bagegruppe, hvor der også løbende er mulighed for at vinde forskellige produkter her fra shoppen.

 

Og så her til sidst vil jeg da lige nævne, at hvis du undrer dig over nogle af mine billeder og tænker, hvorfor i alverden jeg ikke har brugt professionelle billeder af f.eks. bagestål- så er der en helt bevidst grund til det. Når jeg selv shopper rundt på internettet, er der for mig ikke noget værre end produkter, hvor billederne er redigeret og ser nærmest uvirkelige ud, og hvor du egentlig ikke får et ordentligt indtryk af produktet. Sådan skal det ikke være her på min shop. Der skal du kunne se de produkter, du køber, præcist som de ser ud. Derfor vil jeg løbende lægge billeder op under diverse produkter på shoppen set fra mit helt almindelige kamera. 

 

Tak, fordi du læste med - jeg glæder mig til at udvide mit (og dit) bageunivers.

 

Og er der noget, der mangler? Så skriv endelig til mig og jeg vil overveje det i fremtidig sortiment!


De bedste bagehilsner
Eva